Iagttag
og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på
cafeer, på arbejdet og i familien.
Vi
mennesker kommunikerer på mange forskellige måder. I nogle kulturer er det
helt normalt, at man råber lidt højt, når man kommunikerer med andre. Det kan
virke, som om de er vrede på hinanden og skælder ud, men når man så spørger
dem, så siger de, at nej nej, det er helt normalt, at man råber lidt af
hinanden.
Det
er faktisk ret sjovt, at iagttage mennesker enten i bussen, på strøget eller
andre steder. Man ser/møder mange forskellige mennesker på den måde.
Når
man sidder i bussen og iagttager, så taler de fleste meget lavt, og det er
vel fordi der sidder mange mennesker i bussen, og man er jo ikke interesseret
i, at alle ved hvad man snakker om. Men man kan mange gange se på deres
ansigts mimik om det er noget sjovt, alvorligt eller lidt sørgeligt. Nogle
mennesker bruger også hænderne meget når de snakker.
I
familien kommunikerer vi for det meste godt med hinanden, stille og roligt.
Men det kan da forekomme, at vi også rammer de høje toner. Specielt børnene
imellem når de ikke er helt enige. Så kan der blive både råbt og brugt store
armbevægelser.
|
Læg
mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1]
og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?
Når
man kender konteksten så bliver man vel også mere interesseret i samtalen end
hvis man ikke kender den.
F.eks.
når man sidder i bussen, så kan man for det meste ikke følge med i hvad folk
samtaler om, da de ikke taler så højt. Men sker det, at man får med hvad de
snakker om, ja, så bliver man vel også helt naturligt mere nusgerrig, og
spidser mere øre for nu også at få det hele med.
|
[1] En
sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man
kalder brølere (Birkeland, 2004).