Som udgangspunkt har jeg valgt først at observere mine børn, og da de er i alderen 8 til 25 år, så har det været en bred målgruppe.
De er meget individuelt hvor meget de taler, hvad de gør og hvad de siger når de svare på et opkald. En siger "Hallo", en bare "Ja". Min ældste søn siger "Jow". En siger sit navn og en siger bare "Hvad så?"
Min datter på 18 har fri tale, og hun kan snakke med sin bedste veninde hele dagen, kun med et pause på nogle timer, fordi de begge har lektier, der skal laves. Had de snakker om? Alt muligt! Den ældste datter har to børn, så når hun snakker med veninderne ( som også har børn), ja så er der næsten altid fokus på ungerne og så lidt "sladder", men også de "unge mødre" som køre på kanal 4.
Mange af dem laver andre ting i medens de taler i mobilen. Det kan f.eks. være spille på computeren, rydde op, lægge tøj på plads etc.
Min yngste datter elsker at spille på min mobil, hvilket godt kan være et problem, for hun bruger gerne alt strømmen, og så er der ikke mere strøm på, når jeg skal bruge den.
Ja, og så bliver der selvfølgelig skrevet en hel del sms'er, som nogle gange godt kan tage overhånd, forstået på den måde, at et par af tøserne virkelig er gode til at sidde med mobilen og bare fyre sms'er af. Men generelt synes jeg, at de har et meget fornuftigt forhold til det at tale i mobiltelefon.
Jeg bruger ikke min mobil særlig meget. Bruger den kun til det mest nødvendige, og så selvfølgelig til at kontakte børnene. Men der bruger vi mest sms'er.
Jeg har ofte lagt mærke til, hvordan folk i bussen bruger deres mobil. Mange unge sidder med den fremme hele tiden. Enten spiller de eller skriver sms'er. Men mange bruger også mobilen til at høre musik på. Det er da helt klart, at mobiltelefonen er blevet en uundværlig i vores hverdag.
Hej Dorthe,
SvarSletMange skarpe iagttagelser som jeg kun kan nikke genkendende til. (Jeg tror derfor også, at du besvarer spørgsmålet en del mere præcist, end jeg gør ;)))
Blot et enkelt spørgsmål: Snakker du med dine børn om, hvad der er god telefonkultur? Altså forstået som den måde hvorpå de bruger telefonen som fx hvad de siger, når de tager telefonen, hvor længe de snakker, om de spørger vedkommende i den anden ende, om det er belejligt at snakke lige nu, hvornår de bruger telefonen (omkring måltider) o.lign.?
/Jørgen
Hej Dorthe
SvarSletDet er fine iagttagelser, du har lavet. Jeg stoppede især op ved det, du skriver om: "Min datter på 18 har fri tale, og hun kan snakke med sin bedste veninde hele dagen, kun med et pause på nogle timer, fordi de begge har lektier, der skal laves."
- Jeg tror, det er et af punkterne, hvor man kan sige, at traditionen har ændret sig. Jeg kan huske, at det samme skete i min ungdom(måske også da du var teenager?), med det resultat, at forældre blev meget vrede over telefonregningens størrelse og ikke kunne begribe, hvorfor der skulle tales så meget i telefon, når man dog var sammen med vennerne hele dagen i skolen osv. Det har ændret sig, i dag er familier indstillet på, at det er nødvendigt at bruge penge på den form for kommunikation....:-)
Mange hilsner, Helen