Modul 4, Livshistorie, Livsfortælling

Aktivitet 2

Arbejde med Livshistorie og din målgruppe

I mit arbejde med Livshistorie, har jeg valgt at gå i dybden med voksne med senhjerneskade. Grunden til at jeg har valgt denne målgruppe er, at jeg i min praktik arbejdede med borgere som på et tidspunkt i deres liv, er blevet ramt af en hjerneskade. Det har givet mig et helt syn på borgere, som ikke har noget sprog, men også på de borgere, som selv om de har sproget, er ramt af en skade i hjernen, og hvad det gør ved dem i det daglige.

Nogle af de borgere, som jeg arbejdede med, kunne fortælle hvad de havde lavet før, selv om de blev skadet i en meget ung alder (de fleste af dem, er i dag i midten af 50'erne). Det er rigtig spændende at høre, og det giver et indblik i det andet menneskes liv, og hvem den person virkelig er. Hvilke interesser de har - hvad for musik de kan lide, deres livret, hvilke film de gerne vil se etc. 

Rigtig mange mennesker har levet et spændende liv, og det er en skam, at der er så få, som tænker på, at skrive deres Livshistorie ned. Ikke kun til brug på et evt. plejehjem, men til dem selv, deres børen og senere børnebørn. Livshistorien sammensat med begivenhedsrige billeder, er vel en af de bedste gaver, et menneske kan give videre til sin familie.

På nettet fandt jeg en - synes jeg - rigtig god hjemmeside, der beskriver hvordan man arbejder med borgere med en hjerneskade. Det der arbejdes med er neuropædagogik, som er en utrolig spændende emne, hvilke jeg fik et lille indblik i, da jeg var i praktik.

Det er en artikel, som har været trykt i Dansk fysioterapeuter nr. 8 -1999. Den er skrevet af Susanne Freltofte (som bl.a. også har skrevet bogen "Hjerner på begynderstadiet") og fysioterapeut Anette Førgaard Pedersen. Artiklen beskriver hvordan man arbejder med hjerneskadet borgere, samt hvordan der arbejdes med Livshistorie.

"For at forstå den hjerneskadede persons aktuelle reaktionsmåde må man dertil vide noget om vedkommende før den erhvervede hjerneskade, så man får en fornemmelse af, hvilke værdier, intentioner og reaktionsmønstre, der har været karakteristiske og dominerende hos vedkommende. 

Det er derfor vigtigt at samle oplysninger om for eksempel personens opvækst, uddannelsesforløb, måder at have relationer til andre mennesker på, normale dags- rytme, fritidsinteresser, humor, religiøse overvejelser, måder at klare problemer eller svære situationer for den erhvervede hjerneskade - kort sagt, man må kende personens historie for at kunne forstå de store linjer i mange af vedkommendes reaktioner og handling" (fra artikel trykt i Dansk fysioterapeuter nr. 8 - 1999, http://www.bakkedal.dk/artikler/neupaeda.htm)

Hvorfor gøre brug af livshistorie?

”Fordi alle mennesker har brug for at ”Høre til” - at vide hvor de høre til og hvor de kommer fra. Vi har brug for at kende vores rødder, vi har brug for at dem der ”passer” de udviklingshæmmende, kender dem og deres historie, så vil de (personalet, få et andet forhold til beboerne, og det betyder noget i forhold til hvordan de forstår dem, rummer dem og møder dem). Det er ikke længere ”Eva”, som er spastiker, lam, udviklingshæmmet og som ingen talesprog har, nej, det er Eva, som er født i Aabenraa, og hvis mor og far boede i Jernbanegade, og som har to søskende osv. Eva skal have en bog med billeder fra sit liv, fra hun blev født og til i dag, som altid skal følges op år efter år. Den bog ser vikarer, nyansatte og studerende, og de ved så hvem Eva er, og hvad hun oplever, og hvordan hendes familie og venner ser ud”. (http://shollund.dk)

Ovenstående, synes jeg, beskriver rigtig godt, hvorfor det er så vigtigt, at der gøres brug af Livshistorie, når man som bl.a. pædagog arbejder med borgere med nedsat funktionsevne. Det er grunden til, at jeg har valgt, at bruge hele teksten direkte.

Det man som pædagog skal være opmærksom på, når der arbejdes med borgere med en hjerneskade er, at man skal kende til neuropædagogik, således at man kan sætte sig ind i hvor hjerneskade er, og hvad det gør ved borgeren. Dermed ved man, hvordan man skal arbejde med brogeren, og hvad man skal være opmærksom på.

Da jeg lige har lavet forløbet hos Rikke omkring Alternativ og supplerende kommunikation, vil jeg sige, at man som pædagog også skal have viden omkring dette område, når der arbejdes med hjerneskade og Livshistorie.

Hvis jeg skulle arbejde med emnet i f.eks. DKK prøven på 5. semester, vil emnet nok hedde noget i den her retning:

”Mennesker med hjerneskede og Livshistorie”,

og en problemformulering kunne lyde således:

”Hvad kan vi som pædagoger gøre for, at synliggøre brugen og vigtigheden af Livshistorie hos mennesker med hjerneskade?”